Dansk-egyptisk ledelse og
samarbejde

– skaber tryg og skalerbar it-outsourcing

CrossWorkers

Specialiseret i HR og
it-outsourcing

Vi har en solid ballast inden for HR, både hvad angår rekruttering og personalepleje, og mange års erfaringer med it-outsourcing til destinationer som Pakistan, Indien, Vietnam, Østeuropa og ikke mindst Cairo. Samtidig kender vi de udfordringer, som europæiske virksomheder står over for, når de kæmper for at få deres it-udvikling til at fungere og skabe en skalerbar forretning. Det har tilsammen givet os forudsætningerne for at skabe dét, vi i al beskedenhed mener, er det bedste it-outsourcing-koncept for europæiske virksomheder.

Vores mangeårige internationale HR-erfaringer, tværkulturelle indsigt og vores dybe kendskab til det egyptiske marked for it-folk – og til egyptisk kultur i det hele taget – gør os i stand til at finde de rette kandidater til enhver europæisk virksomhed. Samtidig med at vi kan sikre jeres virksomhed et tæt og velfungerende samarbejde med de egyptiske it-udviklere, I vælger, at vi skal ansætte, så de bliver en naturlig, integreret del af jeres udviklingsteam.

For os handler det om at få jeres it-outsourcing til at lykkes til jeres absolutte tilfredshed, og det er drivkraften bag alt, hvad vi gør. Derfor går vi gerne skridtet længere, end hvad I normalt ville forvente, i at få vores samarbejde til at virke og sikre jer det maksimale udbytte af jeres offshore-team.

FIND os her

CrossWorkers
i Europa

Siden grundlæggelsen af vores virksomhed i 2014 er der sket meget. Ud over vores hovedkontor i København og produktionskontor i Cairo, som er grundstammen i vores forretning, har vi i dag salgskontorer i en række europæiske byer samt i golfområdet.

 

Medarbejderne udtaler

Passion bag arbejdet

Det er en gave at arbejde for CrossWorkers i Cairo, fordi den danske ledelse er atypisk åben og forstående, samtidig med at de lytter og påskønner initiativer fra medarbejderne til at indføre forbedringer. Det skinner tydeligt igennem på kontoret, at det er passionen frem for pligten, der ligger til grund for vores arbejde, og jeg elsker det.

Selvom vi i øjeblikket rekrutterer 15-20 nye it-udviklere om måneden til vores danske kunder, er ledelsen meget glad og positiv, hver eneste gang vi indgår en ny aftale mellem en kunde og en it-udvikler. Det er så spændende, og jeg føler hver gang, at jeg har udrettet noget rigtigt godt.

Europæere er generelt meget nemme at tale med, og jeg værdsætter højt, at vores mange danske kunder er så afslappede og direkte i deres kommunikation, at ”what you see is what you get”.

Omnya, Recruitment Manager

Omnya er recruitment manager for CrossWorkers i Cairo
og har i de seneste tre år haft ansvaret for rekrutteringen af
it-udviklere til CrossWorkers’ danske kunder.

Vores værdier

Dynamisk organisation i et tæt samspil

Vores samarbejde mellem vores hovedkontor i København, vores produktionskontor i Cairo og vores salgskontorer rundt omkring i Europa er meget tæt. Vi taler sammen næsten dagligt og mødes jævnligt, også selvom vi vokser og har travlt med at servicere vores mange kunder. Hans Henrik Groth, som leder kontoret i København og CrossWorkers overordnet set, er eksempelvis i Cairo en gang om måneden og på Skype med egyptiske medarbejdere næsten dagligt, mens Fouad Shelbayavores dansk-egyptiske leder af kontoret i Cairo, ligeledes er i København minimum en gang om måneden.

Vores fælles værdier

  • Vi vil gerne være en del af vores kunders succes
  • Vi kan bedst lide at sige tingene, som de er
  • Vi hjælper, hvor vi kan og løser problemerne hurtigt
  • Vi vil gerne hele tiden blive bedre og udvikle os
  • Vi elsker, at vores kunder er tilfredse

Tag kontakt

Kunne du tænke dig at vide mere?

2018

Børsen
(02-01-2018)

2017

Berlingske Business
(02-10-2017)
IT-Branchen
(02-09-2017)
Fyns Stifttidende
(10-11-2017)
IT-Branchen
(21-09-2017)

Presseomtale

CrossWorkers I
de danske medier

Her er nogle af de seneste artikler, der har været skrevet om os. Vi håber, at de kan inspirere og give jer lyst til at høre mere om CrossWorkers, hvis I ikke allerede kender os.

2016

Ingeniøren
(16-06-2016)
Børsen
(29-04-2016)
Ingeniøren
(20-06-2016)
Ingeniøren
(16-06-2016)

Tidligere

Allerød Nyt
(30-04-2015)
Børsen
(17-04-2015)
Børsen
(23-09-2014)
JydskeVestkysten
(17-10-2015)
Børsen
(17-04-2015)

Personerne bag

Mød CrossWorkers’ ledelse

Hans Henrik Groth

Hans Henrik er CrossWorkers’ CEO og grundlægger. Han står i spidsen for forretningen og leder hovedkontoret i København. Hans vigtigste opgaver er at udvikle firmaet, gå forrest med CrossWorkers’ værdier og motivere den globale organisation. Herudover er han tæt involveret og engageret i CrossWorkers’ mange kunder og medarbejdere. Med en baggrund fra jobs som HR-direktør og offshore-ansvarlig, har Hans Henrik et uddybende kendskab til markedet for it-outsourcing. Hans mangeårige erfaringer og observationer fra forskellige outsourcing-destinationer har givet ham troen på, at Cairo er det optimale outsourcing-sted, og at CrossWorkers enkle forretningsmodel er den ideelle måde at tilbyde it-outsourcing på til europæiske virksomheder.

Fouad Shelbaya

Fouad er partner i CrossWorkers og leder af CrossWorkers produktionskontor i Cairo. Ud over den daglige ledelse er han dybt engageret i videreudviklingen af CrossWorkers, hvor han bidrager med sin mangeårige erfaring inden for international salg og markedsføring. Fouad er oprindeligt egypter med et naturligt indgående kendskab til egyptisk kultur og forholdene i Cairo. Han har desuden boet i Danmark i en årrække, taler perfekt dansk og forstår den danske mentalitet til fulde. Derfor – og på grund af sin solide forretningsmæssige erfaring – er en af hans vigtigste opgaver at forene den danske og egyptiske kultur i et tæt samarbejde, hvor vi har respekt og forståelse for hinandens forskelligheder.

Osama Hussein

Osama er teknisk direktør for CrossWorkers i Egypten og tillige ansvarlig for vores service delivery managers, som løbende sørger for, at vores store it-organisation trives og får det faglige modspil, som de har behov for. Fagligt er Osama en vigtig motivator, inspirator og overordnet leder af alle vores kunders it-medarbejdere på vores produktionskontor i Cairo, og han spiller sammen med vores service delivery managers en vigtig rolle i at vurdere kandidaters faglige kvalifikationer i vores strømlinede rekrutteringsproces. Osama har tidligere arbejdet som teknisk direktør i forskellige større, internationale virksomheder både i og uden for Cairo.

Kunderne siger

Fandt en dygtig it-udvikler på en uge

For en start-up virksomhed som vores, hvor det handler om at komme så langt på literen som overhovedet muligt for den kapital, vi har fået tilført, er it-outsourcing et absolut must. Allerede da vi var omkring et år gamle, valgte vi derfor at gå i markedet efter den bedst mulige offshore-løsning.

Ud af fem forskellige leverandører, som vi overvejede, besluttede vi os ret hurtigt for at vælge CrossWorkers, som vi have fået varmt anbefalet. En væsentlig faktor var prisen. Egyptiske it-udviklere koster en tredjedel af de danske, og det er noget af det billigste på markedet. Herudover var det tydeligt, at CrossWorkers var ligeså agile som os selv, hvorimod de andre spillere virkede lidt tungere, og vi fik indtrykket af, at vi også skulle betale for en masse overhead.

CrossWorkers rykkede med det samme på vores presserende behov og lykkedes med at finde en rigtig god ressource til os i Egypten i løbet af kun en uge, uden at vi skulle have en omfattende outsourcing-kontrakt underskrevet. I dag har vi allerede tre it-udviklere på plads i vores velfungerende team i Cairo, og vi forventer at ansætte flere, i takt med at vores virksomhed og behov udvikler sig.

Vores egyptiske medarbejdere er søde og rare mennesker, de har et meget højt kompetenceniveau, og deres engelsk er rigtigt godt. Det sidste er vigtigt, fordi kommunikationen via Skype skal kunne fungere, når man skal styre et team virtuelt. Jeg har desuden været glad for at opleve, at vores udviklere i Cairo rent faktisk udfordrer de løsninger, de skal udvikle. Det er noget helt andet, end jeg har været vant til i Indien, hvor man blot nikker til, hvad ledelsen siger. Nu får vi faktisk forslag til nye, bedre løsninger og professionelt, kompetent feedback fra vores offshore-team.

Jeg opfatter CrossWorkers som en meget professionel virksomhed, der er fleksible, imødekommende, responsive og med nogle velfungerende processer. Deres CTO i Cairo er ekstrem dygtig og tillige opmærksom på at gribe eventuelle problemer, inden de udvikler sig og hjælpe med til at løse dem.

CrossWorkers faciliterede i øvrigt en cultural awareness-session med alle vores ansatte, og det var lidt af en øjenåbner for os med hensyn til det kulturelle. Vi fik nogle gode tricks til, hvordan man opnår et godt samarbejde med egyptere og en dybere forståelse for, hvordan de tænker med hensyn til deres arbejde.

Samarbejdet er alt i alt en meget positiv oplevelse, og vi oplever CrossWorkers som meget mere end en outsourcing-partner. Jeg vil til enhver tid anbefale dem til andre.

Rune Vest, PERE

© 2018 Copyright Licensing - CrossWorkers ApS
All rights reserved - Read the personal data policy

Call CrossWorkers